Tag Archive: SGM

Referat fra årsmøde 7/11-20

Servicegruppen afholdt det årlige årsmøde lørdag d. 7/11-20. Desværre uden en tilknyttet Unitydag. Vi håber, at 2021 åbner for en mulighed for at vi kan fejre fællesskabet sammen. Årsmødet blev afholdt over Zoom.

Referat og de redigerede retningslinjer ligger under materiale (under referater), men er også tilgængelige her. Vi lægger ikke regnskab eller budget op her, men er man nysgerrig kan man sende en mail til servicemailen eller kontakte gruppens kontaktperson. (Har gruppen ikke en kontaktperson eller repræsentant, kan man lige finde en i gruppen, der tager kontakt til servicemailen).

Har I spørgsmål er man altid velkommen til at tage kontakt til servicemailen.

Dato for årsmøde (og SGM-referat)

Der er blevet afholdt endnu et Servicegruppemøde. Denne gang var fokus på afviklingen af et årsmøde. Der bliver afviklet årsmøde d. 7/11-20 i København kl. 11 til 13 (med morgenmad fra kl. 10). Dagsorden og mere præcis lokation bliver annonceret senere, men skriv endelig datoen ind i kalenderen.

Undersøg om din gruppe har en repræsentant og/eller find en til gruppen. Til årsmødet (ligesom alle andre SGM) er alle velkommen, men kun repræsentanter har stemmeret.

Der er desværre ikke udsigt til en Unitydag i år. Skulle nogen være interesseret i at arrangere noget, er I velkomne, og bestyrelsen i Servicegruppen vil gerne være behjælpelig. Der skal dog tages særligt hensyn til Corona-udfordringen.

Nyt fra Servicegruppen (og referat fra SGM)

Servicegruppen har endelig fået mødt hinanden igen efter Corona-nedlukningen, men der var også vigtige emner på programmet. Referatet ligger under “Materiale” på hjemmesiden, men kan også ses her:

Et af de større og vigtige beslutninger var, at Servicegruppen opretter en forening for SLAA-Danmark. Foreningen er uafhængig i forhold de enkelte grupper og der er udelukkende tale om en praktisk foranstaltning, så vi kan oprette konti i banken til SLAA-Danmark, eftersom banken lukkede den type “klubfællesskab”-konto vi havde før. Vi satser på, at kunne bibeholde det nuværende kontonummer.

Bestyrelsen i SG blev således også udviddet, så vi nu lever op til vores egne retningslinjer om at den består af mindst 4 personer. Det kan I også læse om i referatet. Alle bestyrelsesposterne er dog altid til valg på årsmødet.

Apropos årsmødet, så arbejder vi på, at det kan blive afhold d. 7/11-20. Normalt afholdes der samtidig en Unitydag, og det håber vi også vil ske denne dag, men det kræver, at der er nogen der vil afholde og planlægge omtalte Unitydag. Servicegruppen vil gerne være behjælpelige, hvis nogen vil arrangere en Unitydag (skriv til service-mailen).

Har I spørgsmål så send dem via gruppernes kontaktpersoner eller til nøds direkte til service-mailen.

SG-møde d. 22/8 (nu med dagsorden)

Servicegruppen blev i praksis lukket ned sammen med resten af landet, men nu starter vi op igen. Der bliver afholdt møde d. 22. august kl. 10 i København, og interesserede kan skrive til service-mailen (se nederst på siden). Vi skal blandt andet snakke om muligheder for fremtidig bankkonti og Unitydag, men også følge lidt op på status for fællesskabet.

Vi håber at få deltagelse af så mange repræsentanter som muligt fra grupperne. Har din gruppe en repræsentant? Hvis ikke, kan du måske blive den nye repræsentant.

I forlængelse heraf, så er der (mig bekendt) ingen arbejdsgrupper i gang med at arrangere en Unitydag. Hvis I kunne tænke jer at afholde en sådan, så skriv endelig til servicemailen, så kan vi have det i baghovedet til SG-mødet.

Dagsorden til SG-møde d. 27/1-19

Så er der lavet en dagsorden til SG-mødet, der kommer til at foregå i Ishøj d. 27/1 kl. 12. Vil man deltage i mødet kan man sende en mail til servicemailen. Vi hører meget gerne fra repræsentanter for de forskellige grupper, vi endnu ikke har hørt fra.

Relevante filer er her: